søndag den 15. april 2012

Projektopgave, påskeferie og P3 Guld

Okay, det er over et halvt år siden, jeg sidst har skrevet et indlæg, så jeg kommer lige med en lille opdatering.
Projektopgave:
Fandt sted efter vinterferien, min makker og jeg klarede os bedst og fik et awesome 12-tal!
Påskeferie:
Fandt sted i påsken. Jeg var blandt andet til et Pullip-meet i København med en masse awesome piger. Og jeg fik lov at sidde på 1' i toget hjem, fordi det var så fyldt, yay!
P3 Guld:
I påskeferien langfredag. Jeg var så helt utrolig heldig at komme igennem på P3 lige før grammatik timen(crimerider) og vinde billetter til showet. Hold kæft hvor var det fedt! Bortset fra at kidd optrådte. men det vejede alle de andre optrædende musiker op for, hvor mit højdepunkt var Ulige Numres optræden, lige efter de havde vundet 'P3 Talentet.' Spleen United og When Saints Go Machine var helt klart også nogle af de bedste optrædende, specielt fordi When Saints Go Machines nummer 'Church and law' bare er helt igennem fortryllende og berusende, de vandt også helt fortjent 'P3 Prisen.' De er helt klart værd at tjekke ud!

I morgen tager jeg til London med resten af min klasse. Jeg glæder mig helt vildt! England er udover Danmark, det fedeste land i verden, og så kan jeg simpelthen ikke stå for britiske drenge, især ikke de lækre, når de snakker med den der accent, det er bare mums. Sidespring. Uh, og fish'n'chips! Det er bare gud.
Men der tager jeg hen i morgen, og jeg kommer først hjem fredag ved midnatstid. Jeg skal nok komme med en beskrivelse af turen, når jeg kommer hjem.

Pas godt på jer selv og klap jeres kaniner hver dag, hvis har nogen!

-Kirstine

onsdag den 19. oktober 2011

Hjemme igen!

Så blev de søreme efterårsferie, min startede super fedt. Jeg fulgtes med en god veninde på vores 10km, og bagefter købte vi os nogle sandwiches og lidt guf(,så meget for sundhedsdage, I know), og så tog vi ellers hjem til mig og så et par Harry Potter film, tihi. Jeg har endelig fået ryddet op på mit værelse! Jeg er virkelig ikke god til at holde orden. Søndag tog min lillesøster og jeg op til vores farmor for at holde lidt ferie. Så i mandags var vi lidt rundt i Viborg for at kigge butikker, og finde stof til en kjole jeg skal have syet og vi var på en lille hyggelig café. Tirsdag var vi på kunstmuseum, OG! Jeg var med i Smag på P3! Yes sir, jeg blev valgt til deres musikulator for at få et nyt yndlingsnummer, og jeg fik et fedt nummer ud af det! Miami Horror- I Look To You ft Kimbra, superfedt nummer! Så tjek det ud på YouTube hvis i lyster. Vi skrives ved! Pas på jer selv og spis jeres grønsager!

-Kirstine

søndag den 2. oktober 2011

Noooooooooo!

På onsdag begynder vores terminsprøver. Yay! Not! Fuck, fuck, fuck, argh hvor jeg bare ikke vil til terminsprøver! Jeg får kvalme bare ved tanken. Men hvorfor? Jeg er nok samlet set, den bedste i min klasse. Hvorfor går jeg sådan i panik? Jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg er nok bare skide nervøs. Men jeg burde ikke, jeg håber virkelig, jeg kan få styr på mine nerver inden onsdag. Det gode er at vi kun skal være højst 4 timer i skole, og onsdag og torsdag skal vi møde kl. 11 og 10. Jeg synes dog godt, de kunne have lagt den tyske lytteøvelse og den tyske stil først, i stedet for at det skal være det sidste vi skal op i. Bagefter har vi 2 sundhedsdage og til sidst skolernes motionsdag inden efterårsferien begynder. Gudskelov for ferie! Jeg er så træt, at en fredag da jeg kom hjem, lagde mig sov 2 firetrucking timer. Det er også derfor, jeg ikke har fået skrevet nogle indlæg i lang tid. Sorry. Hvad er der så sket siden sidst du lavede et resumé af din hverdag som 8. klasser? Jo, ser du. Jeg er blevet valgt til elevrådet, efter jeg stillede op for 5. år i træk(Yay!), jeg var til den fedeste koncert med Vinnie Who i Koncerhuset 3. september og faldt i snak med 2 søde piger der stod ved siden af mig, jeg fik ikke engang fat i deres navne, men det gør ikke noget, jeg er bare glad jeg fandt nogle at snakke med. Hvad er der mere sket? Jo! Der var aftentåbent i fredags og jeg fik en bog jeg har haft kig på, og en ny blok og nogle blyanter, og et par nye løbesko, efter jeg fik vabler af de andre, som var en størrelse skulle-have-været-skiftet-ud-for-mindst-et-halvt-år-siden. Så det var herligt. Jeg lover der ikke går alt for længe inden jeg skriver næste gang! Pas på jer selv og hav et godt efterår!

-Kirstine

søndag den 11. september 2011

9/11

I dag for 10 år siden blev knap 3000 mennesker ofre for en forfærdelig gerning. En gerning der ændrede verdenen for altid. Mine tanker går til de mennesker der ufrivilligt blev ofre for en af verdens historiens største tragedier, til deres familier og til dem der omkom under oprydningsarbejdet. Må i aldrig blive glemt, og må ingen nogensinde gennemgå det samme som jer. Hvil i fred!

søndag den 21. august 2011

Stille!

Så blev det søndag. De første dage af skolen er overstået. Det var ikke slemt, jeg var bare virkelig træt da jeg kom hjem fredag. Så træt at jeg ikke kunne holde mig vågen længere end til kl. 22. og fik sovet 10 timer. Jeg er glad for at vi starter ugen med en sundhedsdag. Så vi har fri 11:25, så kan jeg få læst lidt mere af den bog jeg har lånt, og måske endda få spillet lidt Sims 2. Om lidt vil jeg tænde for radioen og tune ind på P3 til mit barometerfiks. God søndag, og held og lykke til alle!


 -Kirstine


søndag den 7. august 2011

Statusopdatering

Jeg er træt. Jeg har fået brugt mine nye rulleskøjter. Jeg har også prøve at være alene hjemme, sådan rigtigt, min familie skulle på kanotur, så jeg skulle selv sørge for mad, hurra for flødespaghetti! Og jeg var i Hansapark i går. En herlig forlystelsespark i Nordtyskland, helt klart et besøg værd. Så jeg er godt træt. Heldigvis er stadig 10 dage til at jeg begynder i skole igen, og som i ved glæder jeg mig ikke. Godt at jeg stadig har 1½ uges frihed tilbage. I næste uge skal jeg være sammen med min dejlige veninde, og så slutte af med at afleverer hende på hendes nye efterskole. Det bliver svært, men jeg ved, jeg får hende at se igen snart. God sommer og held og lykke hvis i starter skole her i næste uge!

-Kirstine

mandag den 1. august 2011

Møg nat

4:00:
Opgiver at falde i søvn efter at have set slutningen af en vampyr film med Brad Pitt, mens jeg læste i Fønixordenen. Sætter mig til at se programmer om ødelagte huse og redningerne af vaskebjørne.
5:55:
Vover mig hen til computeren, som har en del af skylden for at jeg ikke kunne sove.
6:25:
Fejemaskinen kører rundt nede på gaden, den larmer.
6:35:
Sætter mig til at skrive det her.

Hvad har vi lært?
GÅ ALDRIG IND PÅ LINK HVOR SARTE SJÆLE BLIVER ADVARET!!!
ISÆR IKKE KL. 1 OM NATTEN!!

-En meget irriteret Kirstine